Velkommen til Herbergscentret

Herbergscentret består af et midlertidigt botilbud til voksne hjemløse og en sygeplejeklinik og har til huse på Sundholmsvej 16 og 20 på Amager.

Er du hjemløs og har du samtidig problemer med afhængighed af alkohol og/eller stoffer, psykiske problemer mm., er Herbergscentret måske en station på vejen.

Som beboer på Herberget kan du få rådgivning og støtte til at komme videre i egen lejlighed eller andre varige boformer. Der er mulighed for at få tolkebistand, hvis du ikke har dansk som modersmål.

Du er velkommen til at ringe eller komme forbi, hvis du gerne vil vide mere om, hvordan du kan få et værelse på Herberget. Hvis du ikke har mulighed for at møde op selv, kan du også henvende dig gennem sagsbehandler, læge, anden institution, e.l.

Når du første gang møder op i Herberget, bliver det gennem en samtale med en af os fra Herberget afklaret, om du tilhører Herbergets målgruppe. Tilhører du målgruppen, kan du få et værelse på Herberget, når der er ledige værelser. Hvis vi ikke har en ledig plads, forsøger vi at hjælpe dig med et alternativ til Herberget.

Du kan læse mere om Herbergscentret under ’Lidt om os’ i menuen foroven.

Under ’Andre hjemløsetilbud’ kan du finde information om andre botilbud, natcafeer mm. i hovedstadsområdet.

I sygeplejeklinikken kan du uden tidsbestilling komme og snakke med vores dygtige sygeplejersker og få hjælp med kontakt til videre behandling.